Spiseforstyrelser

Der findes tre former for spiseforstyrrelser: Anoreksi, bulimi og overspisning.

Anoreksi
Anoreksi er en psykisk lidelse karakteriseret ved tilsigtet, ofte stort, vægttab fremkaldt og vedligeholdt ved at sulte sig og evt. ved motionering og brug af medikamenter. De fysiske tegn på anoreksi er meget voldsomme vægttab, forsinket pubertet eller ophør af menstruation. Et menneske, der lider af anoreksi, sulter sig og bliver meget undervægtig. Før man taler om egentlig anoreksi, skal vægten være under 85% af normalvægten. Ubehandlet kan tilstanden være livstruende.
Personer, der er ramt af anoreksi, er ekstremt optaget af kost, vægt og udseende. Personen har et voldsomt behov for at opnå fuldstændig kontrol med, hvad og hvor meget hun eller han spiser. Personen  ønsker at tabe sig og ser ofte sin krop som tyk, stor og uren. Hun eller han er ofte perfektionist og stiller helt urimelige krav til sig selv. Krav som er umulige at leve op til. Behovet for at have kontrol ses ved flere områder. Hun eller han kontrollerer sine følelser, sine lyster, sine behov, sine impulser, ja alt, hvad kroppen og sindet kan sende af signaler. Træthed kan fx være et signal fra kroppen om, at den har behov for hvile. Men personen overhører eller undertrykker signalet og løber i stedet en lang tur eller tager hen i motionscenteret.
En person med anoreksi synes, at smerte, sorg, angst, ensomhed, vrede, tomhed, frustration eller glæde er så skræmmende eller gør så ondt, at hun eller han er nødt til at undertrykke den slags følelser. Lyst til fx nærhed eller behov for trøst og omsorg undertrykkes og kontrolleres, så man fx ikke lader sin mor, sin veninde eller sin kæreste trøste sig, selvom man er ked af det. Det er selvfølgelig ikke særlig rart at være ked af det og så ikke få trøst. Derfor prøver personen at dulme ked-af-det følelsen ved at lade være med at spise.

Nøjsomheden, det at kunne klare sig med meget lidt mad, kan også være et udtryk for, at personen ikke føler, at hun eller han fortjener at få – at hun eller han ikke må være krævende – heller ikke følelsesmæssigt. Angsten for maden kan afspejle en angst for selve livet, og i angsten for at begynde at spise kan ligge en angst for i overført betydning at opleve sig selv som umættelig. Det vil sige en ubevidst angst for, at hvis man først begynder at ”mætte” sine behov for fx omsorg og nærhed, så vil man opdage, at man slet ikke kan få kærlighed nok – man vil opleve sig selv som grådig.
Det at blive tyndere og fylde mindre og mindre kan afspejle en oplevelse af ikke at føle ret til at optage plads, eller det kan afspejle et ønske om helt at forsvinde fra en verden, der er blevet for svær og uoverskuelig. Hadet til kroppen og oplevelsen af sig selv som tyk og ulækker kan afspejle et generelt selvhad – en opfattelse af at føle sig forkert som menneske. Den manglende kropsaccept fortæller om en manglende accept af sig selv på alle planer, og selvhadet fortæller ofte om en vrede, der er vendt indad mod sig selv, i stedet for ud ad mod omgivelserne hvor den i virkeligheden hører hjemme.

Nervøs spiseanfaldstilbøjelighed (bulimia nervosa)
Her er der tale om en psykisk lidelse karakteriseret ved tilbagevende spiseanfald og overdreven optagethed af vægtkontrol med et mønster af spiseanfald fulgt af opkastninger, indtagelse af afføringsmidler eller overdreven motionering.
Personer, der lider af bulimi, har mange af de samme symptomer som ved anoreksi. Også personer med bulimi er stærkt optaget af deres vægt, kost og udseende. Men hvor en person med anoreksi har fuld kontrol med sin (mangelfulde) spisning, oplever en person med bulimi perioder, hvor de spiser voldsomt, man kan sige at de overspiser eller panikspiser- hvorefter de regulerer vægten ved at tvinge sig selv til at kaste maden op igen. Perioderne med spiseanfald medfører en stærk følelse af skam, og det foregår derfor som regel skjult for andre. En person med bulimi forsøger også tit at holde vægten ved intens fysisk aktivitet – sport – og ved at bruge afføringsmidler eller slankepiller.

Fysisk er personer med bulimi som regel også i stand til at skjule sin sygdom, da de ofte har en normal vægt. Mennesker med bulimi vil også have et meget lavt selvværd, leve tilbagetrukket og isoleret fra sin omverden.

Personen føler sig ofte meget flov og skyldig over opkastningerne og ædeflippene, og hun eller han skjuler derfor bulimien så længe som muligt. De dybereliggende skyld- og skamfølelser kan hænge sammen med, at personen føler sig alt for ansvarlig for og derfor også skyldig i forhold til alle andre mennesker.
Skyld- og skamfølelserne kan også bunde i dybe følelser af at være forkert og ikke god nok, eller de kan fortælle om tidligere seksuelle overgreb. Det, at bulimien holdes hemmelig og ikke kan ses på kroppen, idet personen sjældent er hverken over- eller undervægtig, afspejler et mønster af at usynliggøre vanskeligheder og de sider af sig selv, som personen ikke finder acceptable.

Overspisning
Et menneske, der lider af overspisning, tvangsspiser eller overspiser. Hun eller han veksler mellem perioder med tvangsspisning og perioder med slankekure. Når personen  har været på slankekur og måske tabt 20 eller 30 kg. tager hun eller han tit al den tabte vægt på igen meget hurtigt.  Overspisning eller tvangsspisning betyder derfor, at en person er ude af stand til at kontrollere, hvor meget han eller hun spiser. Personen vil i perioder spise langt mere, end han eller hun har brug for. Langt mere end andre mennesker overhovedet ville kunne få ned.  Som følge deraf er personer med denne lidelse ofte stærkt overvægtige. Selvom personen  ikke forsøger at skjule sin voldsomme spisning ved at holde sig slank, føler personen sig skamfuld over sin tilstand. Både den overdrevne spisning og den deraf følgende fedme.
Følgende er tegn på overspisning :

  • Afhængighed af mad  ud over kroppens normale behov
  • Oplevelsen af ”at måtte spise” for at kunne holde tilværelsen ud
  • Pauserne mellem måltiderne udfyldes af konstant hyggespisning.
  • Stor overvægt
  • Gentagne og mislykkede slankekure
  • Store udsving i vægten
  • Spisning i det skjulte
  • Altid dårlig samvittighed i forhold til og undskyldninger for at spise

Det lave selvværd er ligesom ved anoreksi og bulimi meget fremtrædende. At overspise, at tage for meget ind, siger noget om, at man også psykisk tager for meget ind og beholder det i sig, at man siger ja, men har meget svært ved at sige nej. Det kan fx være andres negative kommentarer og bemærkninger, man tager på sig, og personens selvværdsfølelse er dermed helt afhængig af andre, og det gør personen meget sårbar i forhold til sine omgivelser. Afhængigheden af andres accept og godkendelse afspejles også i afhængigheden til maden.