Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser er udtalte forstyrrelser af personlighedsstrukturen, som ikke er en følge af organisk eller anden psykisk lidelse. Forstyrrelserne viser sig som regel allerede i barndommen eller senest i opvækstårene og varer livet igennem. De omfatter adskillige af personlighedens områder, specielt holdning, følelsesliv, impulskontrol og forholdet til andre. Forstyrrelserne medfører unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig adfærd, der oftest går ud over personen selv eller skaber vanskeligheder i forhold til omgivelserne.
Personlighedsforstyrrelserne inddeles efter de dominerende adfærdstræk i otte underformer. De er kort karakteriseret i tabellen nedenfor. (Personlighedsforstyrrelser med diagnosenumre i henhold til ICD-10 og nogle karakteristiske træk). De personlighedsforstyrrede vil ofte have træk fra flere forskellige undergrupper på én gang.

I WHO’s diagnosesystem findes otte personlighedsforstyrrelser, som hver har deres kendetegn:

  • Paranoid personlighedsforstyrrelse – personen har en udtalt og grundlæggende mistænksomhed, en overfølsomhed over for nederlag og afvisning samt er på vagt over for fornærmelser som udtryk for en indre mindreværdsfølelse.
  • Skizoid personlighedsforstyrrelse – personen lever en stille, tilbagetrukket, og følelsesmæssigt hæmmet tilværelse, typisk uden sociale relationer og opslugt af en indre fantasiverden.
  • Dyssocial personlighedsforstyrrelse (tidligere psykopati) – personen er præget af manglende hensyntagen til sociale normer og forpligtelser, manglende følelser for andre samt har svært ved at håndtere frustration. Har tendens til at handle uoverlagt uden hensyntagen til konsekvenserne.
  • Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse – personen er præget af impulsive handlinger med manglende impulskontrol, et uberegneligt og lunefuldt humør samt ustabile relationer til andre. Har ofte problemer med identitetsfølelsen og har tendens til selvdestruktive handlinger. Der skelnes mellem to undertyper: 1) impulsiv type – personen har problemer med at kontrollere sine impulser og følelser, 2) borderline type – personen har problemer med at kontrollere sine impulser og følelser samt med at bevare et nært forhold til andre mennesker. Har ofte mange, intense men skiftende relationer. I øvrigt tendens til ’splitting’, det vil sige skiftevis meget negative og meget positive følelser over for andre mennesker. Desuden er det almindeligt, at personen er usikker på sig selv og ændrer meninger og holdninger, alt efter hvad personerne i omgivelserne mener.
  • Histrionisk personlighedsforstyrrelse – personen er let påvirkelig, dramatisk, overfladisk og svingende i følelseslivet ofte med en udtalt forfængelighed og manglende omtanke for andre.
  • Tvangspræget personlighedsforstyrrelse – personen er perfektionistisk og pedantisk, præget af rigiditet og stædighed og har et udtalt behov for kontrol, der dækker over usikkerhed og tvivl.
  • Ængstelig personlighedsforstyrrelse – personen er følsom og anspændt med en grundlæggende mindreværdsfølelse, som både medfører en stræben efter anerkendelse og varme samt en angst for at knytte sig til andre mennesker.
  • Dependent personlighedsforstyrrelse – personen har en udtalt passiv afhængighed af andre på baggrund af en følelse af utilstrækkelighed og hjælpeløshed.

En personlighedsforstyrrelse kan være forårsaget af arvelige faktorer, hjerneskade, misrøgt og overgreb i opvæksten eller forstyrrede relationer mellem barnet og de voksne i barndommen.

Mulige følgevirkninger
De psykiske følgevirkninger af en personlighedsforstyrrelse kan være:

  • Depression – især ved emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse, borderline-typen
  • Angst – især ved dependent personlighedsforstyrrelse
  • Misbrug
  • Selvmordstanker og -handlinger

De sociale følgevirkninger af en personlighedsforstyrrelse kan være:

  • Ustabile relationer
  • Problemer med at begå sig på arbejdspladser og uddannelsessteder samt eventuelt arbejdsløshed