Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg have en henvisning fra min læge?
Nej, det er ikke nødvendigt. Alle kan henvende sig og bestille tid uden henvisning fra andre. Hvis du har en sundhedsforsikring, skal du dog som oftest bruge en henvisning fra din egen læge, når du henvender dig til dit forsikringsselskab.

Kan jeg henvises fra det offentlige?
Det offentlige sygehusvæsen lover behandling inden for to måneder (30 dage ved alvorlig sygdom), og hvis ikke det kan lade sig gøre, er det muligt at få behandling her på Skovhus Privathospital. Omvisiteringen foretages af patientvejlederen på sygehuset, som du er henvist til. Du kan selv rette en telefonisk henvendelse til patientvejlederen og forhøre dig om ventetider og visiteringsmuligheder.

Hvordan henvender jeg mig til Skovhus Privathospital?
På telefon: 5996 1590 eller på kontaktmail til Charlotte Nielsen: cn@skovhusprivathospital.dk
Se også kontakt

Hvem kan henvende sig?
Private, læger, psykologer, kommuner, forsikringsselskaber, arbejdsgivere, politi og andre med interesse for voksenpsykiatri.

Er der ventetid?
Skovhus Privathospital arbejder efter princippet, at man skal have en tid inden for et par dage, max en uge, med en af vores speciallæger.

Hvor lang tid går der fra indledningssamtalen til de næste aftaler?
Der skal ikke være nogen ventetider til de næste aftaler med psykiater, psykolog eller andre tilbud. Udredning og behandling skal sættes i gang umiddelbart.

Skal jeg have sygesikringskort med?
Det er praktisk i forhold til at registrere personlige oplysninger, hvorfor sygesikringskort skal medbringes. Vi har ikke aftale med den offentlige sygesikring.

Hvilke sygdomme kan man få hjælp til?
Se listen over de sygdomme, vi behandler: Diagnoser

Hvor længe varer et forløb hos Skovhus Privathospital?
Det er individuelt. Nogle gange er vurdering og rådgivning nok ved en indledningssamtale. Ofte varer et behandlingsforløb 3 – 6 mdr.

Hvordan foregår betalingen?
Private betaler oftest efter månedligt fremsendt regning eller ved bankoverførelse. Forsikringskunder og offentlige instanser efter regning.

Hvis forsikring/arbejdsgiver betaler – hvad får de at vide?
Arbejdsgiveren får ikke noget at vide om din indlæggelse. Forsikringen skal derimod have alle oplysninger.

Hvad skal jeg huske at medbringe til indskrivningen?
Din vanlige medicin, specielle hjælpemidler som du bruger i hverdagen (høreapparat, stok, blodsukkerapparat m.v.), toiletartikler, morgenkåbe, tøj og sko, hjemmesko, eventuelt læsestof, Cd’er eller bånd, som kan være rare at lytte til under opholdet. Husk høretelefon til Cd- og båndafspiller.

Hvordan bor man på stuerne?
Man bor på enkeltstuer.

Kan jeg arbejde på min egen computer, mens jeg er indlagt?
På hver stue er det muligt at tilslutte egen computer til internettet med trådløs opkobling.

Kan jeg få diætkost eller slankemad?
Det er muligt at opfylde individuelle ønsker. Vi har ikke decideret diætkost på menuen.

Må der ryges?
Hospitalet og alle indendørs arealer, inkl. stuerne, er røgfrie, men der er mulighed for som indlagt at ryge på terrassen samt i de dertil indrettede rygerum. Pårørende bedes ryge udenfor.

Må der nydes alkohol hos jer?
Det er ikke tilladt at medbringe, være i besiddelse af, indtage eller være influeret af alkohol eller euforiserende stoffer på Skovhus Privathospital.

Hvordan jeg bliver jeg informeret under mit ophold hos jer?
Alle patienter får tilknyttet en kontaktperson, som hjælper med information, råd, vejledning mm.

Kan jeg læse min egen journal hos jer?
Ja.

Er I diskrete? Bliver min egen læge informeret?
Du bestemmer selv, hvem vi må informere om din indlæggelse. Dette gøres skriftligt på samtykkeerklæringen, som du får udleveret ved forundersøgelsen. Egen læge informeres også kun, hvis du ønsker det.

Tavhedspligt?
Skovhus Privathospital har tavshedspligt. Journaloplysninger registreres hos os og ikke andre steder. Man kan således behandles anonymt. Oplysninger videregives ikke til andre instanser, med mindre man har bedt om dette.

Hvordan foregår efterbehandling?
En eventuel efterbehandling aftales ved udskrivelsen.