Mediyoga kombineret med terapeutisk samtale

I medicinsk yoga er den grundlæggende tanke, at krop, sind og følelser hænger sammen. Udøvelse af yoga påvirker kroppen på mange forskellige måder. Netop det kan være en stor fordel inden en terapeutisk samtale, hvor det er vigtigt, at både kroppen og hjernen er afstresset og klar til at bearbejde de emner, som er genstand for den terapeutiske samtale. Derfor tilbyder Skovhus Privathospital, at du kan kombinere en terapeutisk samtale med mediyoga inden samtalen.

 

Medicinsk yoga er udviklet gennem forskning i samarbejde med sundhedsvæsenet i Sverige. Gennem undersøgelser, forskning og erfaring er det blevet klarlagt hvilke øvelser, som hjælper for forskellige sygdomme og lidelser, både fysisk og mentalt.

 

Mediyoga består af åndedrætsøvelser, simple fysiske øvelser, afslapning og meditation. Øvelserne kan udføres siddende på gulvet, på en stol, liggende eller stående. Yogaøvelserne, som gøres stille og på kontrolleret vis, er designet til at udvikle fysisk fleksibilitet, skabe mental afslapning og give større indsigt.

For nogle personer kan mediyoga stå alene som behandlingsform, men for de fleste bliver den et supplement til de øvrige behandlingstilbud som eksempelvis en terapisamtale.

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan Skovhus Privathospital kan kombinere mediyoga med terapeutisk samtale, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 5996 1590, så vi kan tage en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig.

 

© Skovhus Privathospital